Nyheder Gelsted

Gelsted lokaludvalg – Årsberetning 2016

0

Lokaludvalget har i året der er gået, arbejdet med mange forskellige ting. Det er nu 10 år siden at kommunalreformen blev gennemført, og behovet for et lokaludvalg som samarbejdende organ mellem kommune, foreninger, erhvervsliv, grupperinger og andre lokaludvalg bliver stadig større.

Her er nogle af de ting vi har arbejdet med i løbet af året:

  • Vi indgav høringssvar til linjeføringen for den vestfynske Jernbane, da vi ligesom kommunen er af den opfattelse at den nordlige linjeføring er den bedste for kommunen.
  • Rammevilkår for lokaludvalgene. Nedsættelse af arbejdsgruppe der kommer med oplæg.
  • For at bakke Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende aktivitet op, arrangerede vi sammen med Borgerforeningen en affaldsindsamlingsdag i Gelsted 17/4-2-2016
  • Middelfart Kommune var igen i år til stede med en bosætningsstand på Gelsted Markedet. Standen blev bemandet af kommunen og Home i fællesskab, og tilgodeset af en flot indsats fra Børneuniverset og dets forældrekreds.
  • Som fast månedlig aktivitet, uddeling af velkomstpakker til nytilflyttere
  • Fællesspisninger, som vi afholder på Holmegaarden i samarbejde med Borgerforeningen.
  • Multibanen på Gelsted Skole som efter planen har indvielse i løbet af foråret.
  • Udarbejdelse af ”velkommen til folder”, synliggørelse af de ting der har betydning for tilflytning til et område.
  • Foreningshuset Holmegaard, som element i udviklingsplanen.
  • ERFA gruppe møder med bosætningskonsulenten i Middelfart kommune.
  • Fælles lokaludvalgsmøder med de andre lokaludvalg i kommunen.
  • Samarbejde med antenneforeningen og GHE, med henblik på udbygning af internet i området.
  • Børne- unge råd i Gelsted. Et projekt vi er startet op på, og som vil fortsætte i samarbejde med Gelsted Skole, og med afsæt i den nye skolereform og tanken om ”den åbne skole”.
  • Veje og arealer i og omkring Gelsted. Vi er lige nu i dialog med kommunen og Bane Danmark om arealerne ved stationen. Tak til Middelfart kommune og Gregers Hovgaard for hjælp og velvillighed!
  • Shelters. Også et igangværende projekt der skal afsluttes i 2017
  • Cykelstien gennem Kingstrup. Senest når det nye byråd træder til i efteråret 2017, vil vi presse på for at denne skændsel skrives ind i stiplanen, så der kan afsættes midler til strækningen.
  • Genbrugsplads struktur. Lokaludvalget ønsker ikke yderligere belastning af trafikken gennem Kingstrup. Derfor ser vi cykelstien som forudsætning for nytænkning af genbrugsplads strukturen.
  • Facebook. Lokaludvalget er i 2016 også kommet på Facebook. Dermed kan vi lettere annoncere vore fællesspisninger, men vi vil også dele artikler og lejeboliger der kan have interesse for byens borgere.
  • Lejeboliger i Gelsted. Vi kan mærke en stor efterspørgsel på lejeboliger, ikke mindst efter at Carl Hansen og søn nu måske er kommunens største private arbejdsplads. Lokaludvalget er i dialog med Lillebælt boligforening og håber derved på at kunne få bygget nogen.

Til slut skal der lyde en stor tak for godt samarbejde med Middelfart Kommune og de øvrige lokaludvalg i kommunen. Og ikke mindst til Borgerforeningen, Gelsted Handel og Erhverv, LG&LA samt alle de øvrige foreninger og samarbejdspartnere.

Hent årsberetningen som PDF

Svar

Vi bruger cookies på Gelsted.dk. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende hjemmesiden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk