Nyheder Ny Multibane

Gelsted får ny multibane

0

Gelsted G & I F har bl.a. opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlæg af en multibane tæt ved skolen, hallen og fodboldklubben. Banen forventes klar i løbet af 2016.

En ny multibane nær Gelsted bliver åben for alle byens borgere 24 timer i døgnet.

Banen står forhåbentlig klar til brug inden næste skolestart i august 2016, og på billedet kan man se hvordan vi forestiller os, at banen kommer til at se ud.

I forlængelse af selve multibanen påtænker vi også at lave et aktivitetsområde med parkour – rail, udendørs motionsmaskiner m.m., så der bliver mulighed for mange forskellige typer af aktiviteter, med det formål at aktivere både unge og gamle.

Multibanen kommer til at ligge midt i Gelsted Børneunivers, og er kommet op at stå i et samarbejde mellem Gelsted Børneunivers, boldklubben, gymnastikafdelingen og lokaludvalget.

Det er meningen, at banen og aktivitetsområdet skal være et samlingssted, til glæde for så mange borgere som muligt.

“Vi håber, at området bliver et naturligt samlingspunkt for hele lokalområdet, og vi vil som klub gerne invitere alle med – uanset om du er medlem af klubben eller ej,” fortæller formand i klubben Kim Lund.

Arbejdet er allerede startet ved skrivebordet med støtte fra mange forskellige parter. Vi har oplevet stor lokal opbakning til projektet, både økonomisk og moralsk. Vi har bl.a. fået støtte fra Middelfart Kommunes pulje til Landdistrikter, Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje, Fionia Fonden, Super Brugsen, GMF m.fl., og det har været dejligt at opleve forventningens glæde blandt byens borgere, fortæller Jesper Navne, der har stået for en god del af fundraiser – arbejdet.

Multibanepulje baner vejen

Nordea-fonden har med en multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Gelsted at anlægge en af de eftertragtede baner. “Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskabet nøglen til gode liv. Med de nye multibaner får byer over hele landet et nyt mødested for alle, der vil dyrke boldspil og andre sunde aktiviteter sammen året rundt,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Gelsted.

“Det er fantastisk, at Gelsted på frivillig basis har søgt støtte og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold – og om værdien af vores frivillige foreningsliv,” siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union.

Kontakt
Gelsted G & IF :
Jesper Navne
jesnav19@gmail.com / 42 20 83 66

Nordea-fonden:
Kommunikationschef Tine Wickers
tw@nordeafonden.dk / 4070 3780

Dansk Boldspil-Union:
Fundraiser Christian Bordinggaard
cbor@dbu.dk / 4326 5432

Fakta
Nordea-fonden har støttet anlæg af multibaner med 20 millioner kroner fordelt over fire år.

Mere end 25 klubber er allerede anlagt med støtte fra multibanepuljen i løbet af 2013, 2014 og 2015.

En multibane kan støttes med op til 400.000 kroner.

(Foto fra A-Sport)

Svar

Vi bruger cookies på Gelsted.dk. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende hjemmesiden. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk